Brugen af kunstig intelligens på danske uddannelser er rykket fra teknologisk mulighed til konkret styringsproblem. Nu varsler forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M), at der skal udarbejdes en strategi for, hvordan AI skal bruges i undervisningssektoren.
Det sker, efter at flere censorer på Copenhagen Business School, CBS, ifølge Berlingske har slået alarm om de studerendes brug af AI ved sommerens eksamener. Sagen er ikke kun uddannelsespolitisk. Den rammer også et marked, hvor AI-selskaber, edtech-aktører og leverandører af eksamens- og kontrolsystemer står over for mere regulering, nye krav og potentielt ændrede indkøbsmønstre fra universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.
Til TV 2 Kosmopol skriver ministeren: “Det er en stor opgave, og derfor er det også en hovedprioritet for mig, at vi får udarbejdet en strategi for brugen af AI i vores undervisningssektor”.
Ifølge Christina Egelund skal strategien blandt andet sikre, at kunstig intelligens ikke bruges til snyd i undervisningen og ved eksamen. Hun oplyser samtidig, at arbejdet skal ske i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
CBS-censorer peger på svagheder ved nuværende eksamensformer
Baggrunden er en række censorrapporter fra CBS. Berlingske har fået aktindsigt i 40 rapporter fra eksterne censorer, hvor brugen af kunstig intelligens bliver omtalt. Flere af rapporterne peger på, at de nuværende eksamensformer ikke i tilstrækkelig grad tester, om de studerende selv behersker det faglige indhold, når AI-værktøjer indgår tungt i det skriftlige arbejde.
En censor, der har været med til at bedømme syv kandidatspecialer på erhvervsjurauddannelsen, siger ifølge Berlingske: “Brugen af AI påvirker de studerendes performance. I to af tre afhandlinger var det tydeligt, at AI var anvendt i en sådan grad, at de studerende ikke kunne redegøre for store dele af det skriftlige grundlag”.
Det er et centralt punkt. Problemet er ikke alene, om AI bruges. Problemet opstår, når teknologien erstatter den læringsproces, som eksamen egentlig skal måle. Flere censorer peger derfor på, at skriftlige hjemmeopgaver fremover bør efterprøves med et mundtligt forsvar.
Fra undervisningsspørgsmål til investeringscase
For investorer er historien interessant af to grunde. For det første viser den, at AI nu bevæger sig ind i en fase, hvor anvendelsen møder institutionel modstand og krav om governance. For det andet kan den udløse nye investeringer i systemer, der dokumenterer arbejdsprocesser, identitet og faglighed.
Hvis universiteter og professionshøjskoler i højere grad går mod mundtlige forsvar, mere overvågede prøveformer eller software, der kan spore arbejdsforløb, kan det flytte budgetter i uddannelsessektoren. Det kan gavne leverandører af digitale læringsplatforme, eksamenssystemer og compliance-løsninger. Omvendt kan det lægge et pres på rene generative AI-værktøjer i undervisningsbrug, hvis institutionerne vurderer, at gevinsten ikke står mål med risikoen for faglig udhuling.
Markedet for AI i uddannelse har ellers været præget af høj forventning. Men sagen fra CBS illustrerer en klassisk mekanisme i nye teknologier: Først kommer adoptionen, derefter følger kontrolspørgsmålene. Det gælder især i sektorer, hvor dokumentation, kvalitet og tillid er afgørende.
Regulering kan ændre efterspørgslen
En national strategi vil næppe stoppe brugen af AI på uddannelserne. Men den kan ændre rammerne markant. Hvis ministeriet ender med at anbefale eller kræve nye eksamensformer, tydelig deklaration af AI-brug eller skærpede krav til dokumentation, vil det påvirke både institutionernes praksis og de virksomheder, der sælger løsninger til sektoren.
Det kan også få betydning for, hvordan danske uddannelsesinstitutioner vælger mellem internationale AI-platforme og mere specialiserede værktøjer med fokus på datasikkerhed, sporbarhed og lokal compliance. Den type krav har tidligere flyttet markedsandele i andre regulerede sektorer som finans og sundhed.
For børsinvestorer er pointen enkel: AI-temaet handler ikke længere kun om vækst og produktivitet. Det handler også om kontrol, ansvar og dokumentation. Når en minister gør området til en hovedprioritet, er det et signal om, at næste fase bliver mere reguleret og mere selektiv.
Det næste skridt bliver afgørende
Der er endnu ikke lagt en konkret tidsplan frem for strategien, og ministeren har heller ikke fremlagt detaljer om, hvilke redskaber regeringen vil tage i brug. Men retningen er klar. Uddannelsessektoren skal have fælles rammer for AI, og debatten er rykket fra principper til praksis.
For CBS og andre videregående uddannelser handler det nu om at finde eksamensformer, der kan skelne mellem teknologisk støtte og reelt fagligt arbejde. For markedet er spørgsmålet, hvilke selskaber der står stærkest, når kunderne efterspørger løsninger, der både kan løfte produktiviteten og holde styr på risikoen.
Det er ofte dér, de mere holdbare investeringscases opstår.