Makro

Danske Bank ser lavere oliepris efter Iran-aftale – og mere plads til aktier

Malthe Christiansen
Malthe Christiansen23. juni 2026
Indgang og lobbyområde ved en Danske Bank-ATM i Kolding, Danmark. Billedet viser bankens faciliteter i et bymiljø.

Foto: T0m0k0l0v3r · wikimedia · CC0 (Creative Commons Zero)

En midlertidig aftale mellem Iran og USA kan hurtigt ændre stemningen på de finansielle markeder. Ifølge Danske Banks chefstrateg Frank Øland åbner aftalen for, at olie igen kan flyde mere frit gennem Hormuzstrædet, og det kan lægge nyt nedadgående pres på olieprisen.

Det er i sig selv en vigtig makrohistorie. For investorer handler det ikke kun om energi, men også om inflation, renter og risikovillighed. Falder olieprisen fra de nuværende niveauer, letter det presset på virksomhedernes omkostninger og på forbrugernes købekraft. Det er som regel et bedre udgangspunkt for aktiemarkedet end et scenarie med stigende energipriser og ny geopolitisk uro.

Brent-olien handles torsdag morgen omkring 75 dollar pr. tønde. Det er over niveauet før konflikten, hvor prisen lå omkring 70 dollar, men stadig et stykke fra de højere niveauer, markedet frygtede under den værste usikkerhed. Ved årets begyndelse lå Brent helt nede omkring 60 dollar.

Markedet ser mod normalisering i olieflowet

Frank Øland peger på, at aftalen mindsker risikoen for forstyrrelser i den globale olieforsyning. Det er især vigtigt, fordi Hormuzstrædet er en central transportåre for olie fra Mellemøsten. Når markedet igen får større tillid til, at forsyningerne passerer uden afbrydelser, falder den såkaldte geopolitiske risikopræmie typisk også.

Han siger:

»Der er plads til, at olieprisen falder yderligere, men det kommer nok til at gå langsomt herfra. Der har været et stort træk på lagre, som nu gradvist skal genopbygges. Det vil holde olieprisen oppe i et godt stykke tid, men på sigt peger pilen yderligere ned for olieprisen, og Opec har mistet grebet om den.«

Pointen er central for investorer. Selv hvis retningen for olieprisen er ned, behøver bevægelsen ikke at komme hurtigt. Lagrene skal fyldes op igen efter perioden med usikkerhed og træk på reserver, og det kan holde hånden under prisen i en periode. Derfor er casen ikke nødvendigvis et brat olieprisfald, men snarere en gradvis normalisering.

For aktiemarkedet kan det faktisk være det mest konstruktive forløb. Et kontrolleret fald i olieprisen er lettere for markedet at absorbere end et voldsomt kollaps, som ofte ville sende et signal om svag global efterspørgsel. Her er fortællingen en anden: lavere geopolitisk risiko, fortsat økonomisk aktivitet og mindre pres fra energipriser.

Hvorfor olie betyder mere end energisektoren

Lavere oliepriser rammer ikke alle sektorer ens. Energiselskaber mister noget medvind, hvis råolieprisen falder, men store dele af resten af markedet kan få en mere gunstig baggrund. Transport-, industri- og forbrugsrettede selskaber nyder ofte godt af lavere inputomkostninger. Samtidig dæmper billigere energi normalt inflationspresset, hvilket igen kan påvirke centralbankernes råderum.

Det er netop den kæde, der gør historien investerbar. Når olieprisen falder uden at væksten knækker, bliver betingelserne bedre for mange børsnoterede selskaber. Marginerne kan stabilisere sig, og investorerne får lettere ved at fokusere på regnskaber frem for geopolitik.

Frank Øland vurderer også, at markedet nu kan flytte blikket væk fra Mellemøsten og tilbage mod de klassiske drivkræfter for aktier.

»De kan i stedet fokusere på, at økonomien har det godt, og virksomhederne leverer massiv indtjeningsvækst. Hvis der kommer en renteforhøjelse i USA, så kommer den mest af alt, fordi økonomien kører lidt for stærkt. På det bagtæppe er der god plads til en fortsat aktieoptur,« siger han.

Rentefrygt kan skifte karakter

Det er en væsentlig nuance. En amerikansk renteforhøjelse bliver normalt læst negativt af aktiemarkedet, fordi højere renter presser værdiansættelserne, især i vækstaktier. Men hvis en eventuel forhøjelse skyldes, at økonomien stadig vokser solidt, ser investorer ofte anderledes på det. Så bliver højere renter et tegn på styrke snarere end et faresignal om recession.

Det ændrer ikke ved, at markedet fortsat vil være følsomt over for nye meldinger om inflation og centralbankpolitik. Men en lavere oliepris kan gøre den diskussion mindre skarp. Energi er en af de komponenter, der hurtigt kan slå igennem i inflationsforventningerne, og derfor følger aktiemarkedet olie tættere, end mange uden for markedet umiddelbart tror.

Det skal investorer holde øje med nu

Den næste fase bliver afgørende. Hvis olieflowet gennem Hormuzstrædet normaliseres uden nye forstyrrelser, styrker det scenariet om gradvist lavere oliepriser. Hvis lagrene samtidig genopbygges som ventet, kan Brent over tid bevæge sig tilbage mod niveauerne fra før konflikten – og i sidste ende måske mod årets begyndelse.

  • Brent-olie: Om prisen bevæger sig ned fra 75 dollar mod 70 dollar.
  • Forsyningssikkerhed: Om markedet igen får tillid til fri passage gennem Hormuzstrædet.
  • Lagerniveauer: Genopbygning af lagre kan bremse tempoet i et olieprisfald.
  • USA-renter: Om eventuelle renteforhøjelser fortsat tolkes som vækstsignal frem for advarsel.
  • Aktiemarkedets fokus: Om investorerne vender tilbage til indtjening og makro frem for geopolitik.

For danske og internationale investorer er konklusionen derfor ret enkel: Aftalen mellem Iran og USA fjerner ikke al usikkerhed, men den reducerer en konkret risikofaktor, som har holdt olieprisen oppe og nerverne uden på tøjet på markedet. Holder den udvikling, forbedrer det bagtæppet for aktier – især uden for energisektoren.

Det er ikke et argument for blind optimisme. Men det er et argument for, at markedet igen kan handle på fundamentaler. Og når olieprisen falder, mens økonomien stadig holder farten, plejer det at være et mere konstruktivt miljø for risikoaktiver end det, investorerne stod i under den seneste uro.