Det amerikanske arbejdsmarked skuffede markant i den seneste jobrapport. Der blev skabt 57.000 nye job uden for landbruget, mens markedet havde ventet 110.000. Samtidig blev tallene for april og maj nedrevideret med samlet 74.000 job.
For investorer er det ikke bare endnu et makrotal. Jobrapporten er et af de vigtigste datapunkter for både obligationsmarkedet, dollaren og aktierne, fordi den påvirker forventningerne til den amerikanske centralbanks næste træk.
Den umiddelbare markedslogik er enkel. Et svagere arbejdsmarked dæmper presset på inflationen og reducerer risikoen for, at Federal Reserve skal holde renten høj længere end ventet eller i yderste fald hæve den igen. Derfor kan et skuffende jobtal godt være negativt for vækstudsigterne og samtidig positivt for risikovilligheden på aktiemarkedet.
Søren Kristensen, cheføkonom i AL Sydbank, formulerer den dobbelthed klart: »For første gang længe skuffer det amerikanske arbejdsmarked. Det er dog ikke alle investorerne, der er kede af det. Det sender nemlig renterne ned og aktiekurserne lidt op.«
Markedet læser rapporten gennem Fed-briller
Det centrale spørgsmål for investorer er ikke kun, om 57.000 er lavt. Det afgørende er, om tallet ændrer rentebanen. Og her peger rapporten i retning af mindre behov for pengepolitisk stramning.
Hvis jobvæksten mister fart, falder risikoen for, at lønpres holder inflationen oppe. Det er især vigtigt i USA, hvor Federal Reserve har et dobbelt mandat. Centralbanken skal både sikre stabile priser og høj beskæftigelse. Når arbejdsmarkedet viser tegn på afmatning, bliver det sværere for Fed ensidigt at fokusere på inflationen.
Det er netop derfor, obligationsrenter typisk falder på svage jobtal. Markedet begynder at indregne en mere lempelig centralbank, og det løfter især de dele af aktiemarkedet, som er mest følsomme over for renter. Det gælder blandt andet vækstaktier og andre selskaber, hvor en stor del af værdien ligger langt ude i fremtiden.
Nedjusteringer gør rapporten svagere end overskriften
Selve jobskabelsen var lavere end ventet, men revisionerne gør rapporten endnu blødere. Når april og maj samlet nedskrives med 74.000 job, fortæller det, at afmatningen ikke kun er et enkeltstående udsving.
Det styrker billedet af et arbejdsmarked, der køler hurtigere af end ventet. For den brede økonomi er det et advarselssignal. For markederne er det mere nuanceret, fordi lavere væksttempo kan være det, der forhindrer en ny renteforskrækkelse.
Søren Kristensen peger samtidig på en vigtig strukturel faktor i vurderingen af tallene. Han fremhæver, at lavere indvandring i USA påvirker arbejdsudbuddet og dermed også, hvor mange nye job der skal til for at holde arbejdsmarkedet i balance.
Han skriver: »Det er selvsagt en dårlig nyhed for økonomien. Det hører dog med til historien, at der i øjeblikket ikke er en stor indvandring i USA. Det gør det på den ene side sværere at skaffe arbejdskraft og på den anden side skal der ikke så mange jobs til før man stabiliserer arbejdsmarkedet,«
To strateger afviser, at arbejdsmarkedet er ved at knække
Selvom overskriften på rapporten er svag, læser ikke alle den som begyndelsen på et egentligt tilbageslag. Frederik Romedahl Poulsen, chefstrateg i Velliv, vurderer ifølge kildematerialet, at gennemsnittet for de seneste tre måneder fortsat ligger over det niveau, økonomien bør levere over længere tid.
Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, når frem til samme hovedkonklusion. Hans pointe er, at arbejdsmarkedet stadig holder stand, selv om tempoet er aftaget.
Det er en vigtig sondring for investorer. Et arbejdsmarked, der køler af uden at bryde sammen, er i mange tilfælde det bedste scenarie for aktier. Det dæmper inflationspresset uden nødvendigvis at udløse en recession på kort sigt.
Det betyder rapporten for investorer
For porteføljen er jobrapporten især relevant på tre fronter.
- Renter: Svagere jobvækst taler for lavere obligationsrenter og mindre risiko for nye renteforhøjelser.
- Aktier: Lavere renter støtter typisk vækstaktier og brede indeks, så længe markedet ikke begynder at frygte en hård økonomisk opbremsning.
- Dollar og risikoappetit: En blødere Fed-forventning kan lægge pres på dollaren og øge appetitten på mere risikofyldte aktiver.
Det næste skridt bliver derfor ikke kun at følge næste jobrapport, men også at holde øje med lønvækst, inflation og signaler fra Federal Reserve. Hvis de kommende arbejdsmarkedsrapporter ligner denne, bliver argumentet for en højere rente stadig svagere.
Konklusionen er foreløbig, at USA leverede et jobtal, der skuffer på vækst, men som samtidig giver markedet håb om mildere pengepolitik. Det er sjældent en dårlig kombination for aktier på kort sigt. Risikoen ligger i, at afmatningen fortsætter så længe, at historien skifter fra rentelindring til reel vækstbekymring.