Danske aktier halter markant efter både Europa og USA, og forklaringen handler ifølge investeringsstrateg Lars Hytting fra ArthaScope mindre om selskabernes kvalitet og mere om, hvad markedet lige nu vil eje – og ikke vil eje.
Efter et fald på 1,1 pct. tirsdag er C25-indekset kun steget 0,1 pct. i år. Det efterlader det danske eliteindeks i en svag position sammenlignet med de toneangivende markeder omkring os, selv om flere af de store danske børsnavne stadig hviler på robuste forretningsmodeller og stærke markedspositioner.
I et nyhedsbrev onsdag sætter Lars Hytting ord på stemningen omkring danske aktier sådan her: “Men når vi taler danske aktier, er der nok nærmere tale om FOBI – ‘Fear of being in'”.
Novo-effekten rammer hele markedet
Den mest oplagte forklaring finder strategen i Novo Nordisk. Aktien har i årevis været den klare internationale indgang til det danske aktiemarked, og når den relation bryder sammen, rammer det bredere end bare ét selskab.
“Men selvfølgelig har nedturen for Novo betydet en del. Novo var synonym med danske aktier, og udlandet har i stor stil solgt Novo fra. De er ikke vendt tilbage siden da – tydeligvis,” skriver Lars Hytting.
Pointen er væsentlig for investorer, fordi C25 i praksis længe har været stærkt påvirket af udviklingen i få meget store selskaber. Når udenlandske investorer skærer ned på eksponeringen mod Novo Nordisk, forsvinder der ikke kun kapital fra én aktie. Det kan også lægge en dæmper på appetitten på Danmark som marked.
Det ændrer billedet af C25 fra at være et kvalitetsmarked til et marked, som globale investorer lige nu nedprioriterer. Og den forskel kan få betydning for prisfastsættelsen, også i selskaber der ikke selv har sendt svage signaler.
Markedet jagter andre temaer
Hyttings anden forklaring er mere strukturel. Danske aktier passer ganske enkelt dårligt ind i de temaer, der har drevet afkastet i år. Han peger på, at danske aktier hverken er tech- eller forsvarsaktier – to segmenter, som investorer i høj grad er søgt mod.
Kapitalmarkedet belønner ikke nødvendigvis de selskaber, der bare leverer stabile fundamentaler. Det belønner ofte de sektorer, hvor vækstforventninger, geopolitik eller momentum trækker de største kapitalstrømme til sig. Her står Danmark svagere end flere andre markeder.
For en porteføljeforvalter betyder det, at danske aktier kan blive valgt fra, selv om indtjeningskvaliteten er høj. Hvis mandatet kræver eksponering mod kunstig intelligens, halvledere, cybersikkerhed eller forsvar, giver C25 ganske enkelt færre oplagte muligheder end for eksempel USA eller dele af det øvrige Europa.
Det er også derfor, den danske underperformance ikke nødvendigvis skal læses som et bredt kvalitetsstempel imod danske selskaber. Den kan lige så godt afspejle, at markedet i øjeblikket priser temaeksponering højere end klassisk defensiv kvalitet.
Det betyder det for investorerne
For investorer rejser udviklingen et mere interessant spørgsmål end blot, hvorfor Danmark halter bagefter: Er svagheden et advarselssignal eller en mulighed?
Hvis Hytting har ret i, at de danske selskaber fundamentalt stadig står stærkt, kan den svage kursudvikling pege på et marked, hvor stemningen har trukket kurserne længere ned, end indtjeningen tilsiger. Det er ofte her, langsigtede investorer begynder at lede efter værdi. Men timingen er vanskelig, når de internationale kapitalstrømme stadig går andre steder hen.
Omvendt viser årets udvikling også, at høj kvalitet ikke i sig selv er nok til at løfte et indeks. Særligt ikke når markedet fokuserer på få dominerende temaer, og når et tungt indeksmedlem som Novo Nordisk mister sin rolle som magnet for udenlandsk kapital.
Det efterlader C25 i et spændingsfelt mellem fundamentaler og kapitalflow. Fundamentalt kan danske aktier se mere attraktive ud, end kursudviklingen antyder. Men så længe udenlandske investorer ikke vender tilbage, og så længe markedets stærkeste medvind fortsat ligger i tech og forsvar, kan danske aktier blive ved med at halte efter.
Det er den investerbare kerne i historien: Underperformance i Danmark handler lige nu ikke kun om regnskaber, men også om positionering. Før den positionering ændrer sig, kan rabatten på danske kvalitetsaktier bestå.