Ledelseskrisen i Clever får nu en ny dimension. Ifølge Finans bad energikoncernen Andel allerede i 2024 den daværende administrerende direktør Casper Kirketerp-Møller om at stoppe med at omtale sig selv som medstifter af ladeoperatøren. Alligevel fortsatte han med at bruge betegnelsen.
Sagen er mere end en personlig detalje. For investorer, långivere og samarbejdspartnere handler den om troværdighed i ledelsen hos en central aktør i den danske ladeinfrastruktur. Når et selskab med vedvarende underskud samtidig rammes af spørgsmål om direktørens fremstilling af egen rolle, øger det presset på ejerkredsen og på den fremtidige strategiske retning.
Andel greb ind sidste år
Ifølge Finans kom beskeden fra Andel i 2024. Ejerkredsen ønskede, at Casper Kirketerp-Møller stoppede med at kalde sig co-founder eller medstifter af Clever. Det skete, fordi han ifølge de tilgængelige oplysninger ikke var blandt stifterne, da selskabet blev etableret i 2009.
De oprindelige kræfter bag Clever var energiselskaberne SEAS NVE, Andel, Syd Energi og biludlejningsfirmaet Sixt. Casper Kirketerp-Møller kom først til kort efter stiftelsen som økonomidirektør og rykkede siden op som administrerende direktør.
Politiken beskrev også forholdet i forbindelse med fyringen af Kirketerp-Møller i juni i år. Dermed står to etablerede medier på samme hovedfaktum: Han havde en central ledelsesrolle, men han var ikke med til at stifte selskabet.
Hvorfor sagen betyder noget
På overfladen kan sagen ligne et spørgsmål om titelbrug. I praksis er den mere følsom. En topchef i et kapitaltungt vækstselskab sælger ikke kun strategi og regnskaber. Han sælger også sin egen troværdighed til ejere, banker, medarbejdere og markedet.
Når en ejer ifølge Finans direkte har bedt direktøren om at stoppe med en bestemt fremstilling, og den fremstilling fortsætter, opstår der et governance-problem. Det gælder især i selskaber, hvor forretningsmodellen fortsat kræver betydelig kapital og tålmodighed fra ejerne.
For professionelle investorer er ledelseskvalitet sjældent et blødt parameter. Den indgår direkte i vurderingen af eksekveringsrisiko. Hvis tilliden til ledelsen svækkes, kan det påvirke alt fra finansieringsvilkår til rekruttering og strategiske partnerskaber.
Clever har endnu ikke vist overskud
Troværdighedsspørgsmålet rammer et selskab, som i forvejen står i en vanskelig økonomisk position. Clever har ifølge det oplyste aldrig leveret overskud. Tværtimod har driften kostet mere end en halv milliard kroner i akkumulerede underskud.
Det er ikke usædvanligt, at infrastrukturselskaber i vækst brænder kapital af i en årrække. Ladeinfrastruktur kræver store investeringer i netværk, teknologi, installation og kundetilgang, før skalaeffekterne for alvor slår igennem. Men underskud bliver mere problematiske, når de ledsages af ledelsesuro.
For Andel og de øvrige interessenter skærper det behovet for en ledelse, der kan dokumentere både operationel disciplin og høj troværdighed. Den kombination bliver afgørende, hvis Clever skal bevæge sig fra vækstcase til bæredygtig forretning.
To direktørskift på kort tid
Uroen stopper ikke ved fyringen af Casper Kirketerp-Møller. Kort efter hans exit forlod også hans afløser, Christina Fink Gustafsson, selskabet. Hun stoppede efter blot ni måneder på posten og ønskede ikke at uddybe baggrunden.
To hurtige direktørskift sender sjældent et stærkt signal til markedet. Det gælder især i en branche, hvor konkurrencen skærpes, og hvor både energiselskaber, bilproducenter og nye ladeoperatører kæmper om kundernes abonnementer og ladevaner.
Ledelsesmæssig stabilitet er vigtig, fordi sektoren står midt i en fase, hvor vækst ikke længere alene er nok. Investorer ser i stigende grad efter en vej til bedre marginer, højere kapacitetsudnyttelse og mere disciplineret kapitalallokering.
Det investerbare perspektiv
Clever er ikke børsnoteret, så sagen udløser ikke et direkte kursfald på Nasdaq Copenhagen. Men den er stadig relevant for investorer. For det første siger den noget om governance-risiko i den grønne infrastruktur, hvor mange selskaber i årevis har været vurderet på vækstfortællinger snarere end indtjening.
For det andet rammer sagen Andel indirekte på omdømme og ejerstyring. Når en ejer må korrigere en topchefs offentlige titelbrug uden effekt, rejser det spørgsmål om kontrol, intern opfølgning og bestyrelsens gennemslagskraft.
For det tredje giver forløbet et fingerpeg om, hvad markedet bør holde øje med i hele ladebranchen:
- Governance – Kan ejerkredsen sikre klar ledelsesstyring?
- Profitabilitet – Hvornår kan forretningen levere sorte tal?
- Kapitalbehov – Hvor længe kan underskud finansieres uden strategiske ændringer?
- Ledelsesstabilitet – Får selskabet hurtigt en holdbar topchefsløsning?
Det ændrer ikke ved, at Clever fortsat sidder på en vigtig position i elektrificeringen af den danske bilpark. Men casen viser også, at grøn vækst ikke fritager et selskab for klassiske krav til ledelsesintegritet og præcis kommunikation.
Hvis Andel nu skal genetablere roen, kræver det mere end et nyt navn på direktørkontoret. Det kræver en troværdig fortælling om, hvordan Clever både styrker governance og finder en mere robust vej mod lønsomhed.