Retssag mod Nike kan skabe præcedens for forbrugsaktier
Eftervirkningerne af Donald Trumps handelspolitik rammer nu de amerikanske retssale med fuld kraft. En ny dom sår tvivl om, hvorvidt den første bølge af toldsatser overhovedet var lovlig. Det efterlader store mærkevarer i et juridisk og økonomisk minefelt. I centrum står sportsgiganten Nike, der nu er målet for et søgsmål, som kan ende med at blive en alvorlig risiko for hele detailsektoren.
Sagen ”Dunn mod Nike” handler helt basalt om, hvem der ejer de penge, som staten måske skal betale tilbage. Da tolden blev indført, valgte Nike – ligesom mange andre selskaber – at sende regningen direkte videre til kunderne i form af højere priser. Men nu hvor grundlaget for tolden bliver udfordret, søger selskaberne om at få pengene retur fra statskassen. De har dog ingen planer om at sende de samme penge videre til de forbrugere, der rent faktisk betalte prisen.
Fra toldmur til retssal
Donald Trumps økonomiske strategi var ikke til at tage fejl af. “Donald Trump hævede i 2018 toldsatserne for importvarer fra en række lande. Det var en del af hans strategi for den amerikanske økonomi.” Målet var at tvinge produktionen tilbage til USA. Men for virksomheder med globale forsyningskæder blev tolden i praksis bare en ekstra skat på forbrugerne.
Som investor er det værd at kigge nærmere på, hvordan priserne bliver sat. Når en virksomhed får en ekstra importafgift, har den to valg: Enten æder man tabet selv og ser overskuddet skrumpe, eller også sætter man priserne op. Nike valgte det sidste. Som kildematerialet forklarer: “Hvis alle importerer hovedparten af varer eller ingredienser, vil tolden højest sandsynlig blive direkte overført, og der er kun en til at betale tolden. I det her tilfælde den amerikanske forbruger.”
James Dunn og advokaternes jagt på milliarder
James Dunn vil egentlig bare have 10 dollar tilbage for to par sko, han købte i 2019. Beløbet lyder ikke af meget, men i det amerikanske retssystem kan det være gnisten, der starter en steppebrand. Amerikanske advokater arbejder ofte efter princippet ”no cure no pay”, og det giver dem et kæmpe incitament til at gøre små sager til omfattende gruppesøgsmål.
Det er en velkendt strategi. Advokaterne prøver at overbevise en dommer om, at sagen skal gælde for hele USA og ikke kun Oregon. Hvis det lykkes, står Nike ikke med et krav på 10 dollar, men potentielt med en regning på milliarder fra millioner af amerikanske kunder. For investorer er det en kritisk faktor. Amerikanske selskaber vælger nemlig ofte at indgå dyre forlig frem for at risikere en langvarig retssag, der skader brandet og skaber usikkerhed om fremtidens indtjening.
Novo Nordisk som modpol til toldrisiko
Mens Nike slås med efterveerne af deres importstrategi, har andre selskaber været mere forudseende. Novo Nordisk har for eksempel skruet op for deres produktion i USA. Ved at producere varerne lokalt sikrer de sig mod de politiske vinde og nye importafgifter. Det er en dyr strategi her og nu, men det fjerner den juridiske sårbarhed, som Nike nu står midt i.
Hvad betyder det for din portefølje?
Sagen mod Nike står næppe alene. Hvis James Dunn og hans advokater får medhold, vil det åbne for en bølge af søgsmål mod alle de selskaber, der brugte tolden som begrundelse for at sætte priserne op. Investorer bør derfor tjekke deres porteføljer: Hvor meget importerer selskaberne, og har de overhovedet produktion i USA?
- Marginpres: Hvis selskaber tvinges til at betale tidligere prisstigninger tilbage, rammer det deres cash flow direkte.
- Juridiske omkostninger: Selv uden et nederlag kan advokatregninger og forlig hurtigt tære på bundlinjen.
- Præcedens: Sagen kan sprede sig fra tøj og sko til det industrielle marked, hvilket øger den samlede risiko.
Markedet har det med at undervurdere de juridiske efterspil, indtil de første store forlig rammer overskrifterne. ”Dunn mod Nike” ligner måske en lille sag i dag, men den repræsenterer en reel risiko, som professionelle investorer ikke bør ignorere. Det handler ikke om 10 dollar – det handler om, hvem der har retten til profitten i en verden præget af handelskrige og juridiske slagsmål.