Systemet svigter: It-kaos koster skatteborgerne milliarder
Det danske system til ejendomsvurderinger ligner i dag mest af alt et monument over it-skandaler og administrativt kaos. Da myndighederne i 2015 præsenterede planen om at digitalisere vurderingerne, lød prisen på 81,8 millioner kroner. Men når systemet efter planen står færdigt i 2025, er regningen eksploderet til svimlende 4,9 milliarder kroner. Det svarer til, at budgettet er skredet med knap 60 gange det oprindelige skøn.
Direktøren for Skattebetalerne, Martin Ågerup, lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af forløbet. Han mener, at de mange forsinkelser og de fejlfyldte regninger er en direkte trussel mod danskernes retsfølelse. Og for både boligejere og investorer skaber det en usikkerhed, der rammer hele boligmarkedet og gør det svært at vide, hvad en ejendom egentlig er værd.
“Det er jo en skandale, og der er ikke andre til at betale regningen end skatteborgerne,” lyder det tørt fra Martin Ågerup om de løbende milliardudgifter. Han understreger, at fejlene i systemet nu er blevet et samfundsproblem, som kræver politisk handling her og nu.
Fra hård kritik i 2013 til vilde it-fejl
Problemerne er langt fra nye. Allerede i 2013 kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af de daværende vurderinger. Dengang var tre ud af fire parcelhuse vurderet forkert. Siden da har skiftende regeringer forsøgt at få styr på de komplekse data, men resultatet er ofte endt i groteske fejl, der strider mod al sund fornuft.
Eksemplerne er næsten ikke til at tro. En landejendom i Roskilde blev på et tidspunkt vurderet til over 1,1 milliard kroner, mens nybyggede huse i Gentofte fik en vurdering, der lå 11 millioner over selve prisen for at bygge dem. Den slags voldsomme udsving ødelægger gennemsigtigheden på boligmarkedet, når algoritmerne rammer milliarder ved siden af virkeligheden.
Myndighederne har lovet bod og bedring mange gange, men tidsplanen bliver ved med at skride. Nu må boligejerne indstille sig på midlertidige lappeløsninger helt frem til 2028. Det skaber en uholdbar situation for de to millioner danskere, der ejer deres egen bolig og forventer en fair og gennemskuelig skat.
Løsningen: Et loft over vurderingerne skal fungere som nødbremse
For at stoppe blødningen foreslår Skattebetalerne nu et nationalt loft over vurderingerne frem til 2029. Forslaget går ud på, at boligskatten ikke må stige, uanset hvor vilde de offentlige vurderinger bliver. Hvis vurderingen derimod falder, skal skatten følge med ned. Det skal fungere som en forsikring mod de mange fejl, som Vurderingsstyrelsen endnu ikke har fået løst.
Beregninger fra Skattebetalerne viser, at sådan et loft vil koste statskassen under 100 millioner kroner om året. Det er småpenge sammenlignet med de milliarder, der allerede er postet i it-udviklingen. “Borgerne bliver opkrævet forkert skat, og det er altså ret alvorligt. Det må ikke blive boligejernes problem, at systemet ikke fungerer,” siger Martin Ågerup.
For de professionelle investorer er usikkerheden det største problem. Når Skatteministeriet er tvunget til at ændre loven med tilbagevirkende kraft, viser det et system, der konstant er i gang med brandslukning. Et vurderingsloft vil give Vurderingsstyrelsen arbejdsro til at levere et produkt, der rent faktisk passer til markedet, uden at det går ud over borgernes pengepung.