Aktier har haft direkte betydning for Benedikte Løje Nielsens privatøkonomi, men hendes tilgang til markedet har ændret sig markant undervejs. Hvor hun tidligere jagtede enkeltaktier og væksthistorier, investerer hun i dag primært i brede fonde. Det skifte er interessant for private investorer, fordi det rammer ned i et velkendt mønster på markedet: mange starter med at lede efter den næste kursvinder, men ender med at prioritere spredning, lavere risiko og mere stabilt langsigtet afkast.
Benedikte Løje Nielsen er forperson i Kvindeøkonomien og arbejder til daglig i Novo Nordisk. Hun peger på, at investering ikke kun handler om afkast på en skærm, men også om at skabe økonomisk handlefrihed. Ifølge hende har afkastet fra hendes investeringer blandt andet været med til at gøre det muligt at købe ejerbolig og dermed styrke hendes finansielle muligheder.
For investorer er pointen enkel: selv relativt “kedelige” strategier kan få stor betydning over tid, hvis kapitalen får lov at arbejde i markedet i stedet for at stå kontant placeret. Det er især relevant i et miljø, hvor mange stadig undervurderer effekten af langsigtet opsparing i aktier og fonde.
Fra aktieraketter til brede fonde
Benedikte Løje Nielsen beskriver selv en stejl læringskurve. Hun begyndte med den tanke, som mange nye investorer kender: at man skal finde den næste store vinder for at få succes på børsen. I flere år investerede hun derfor i enkeltaktier og forsøgte at være tæt på de historier, der kunne drive næste kursløft.
Men markedet ændrede billedet. Da stemningen vendte, og tidligere favoritter mistede momentum, blev det tydeligt, hvor sårbar en koncentreret strategi kan være. Hun nævner selv Ørsted som et eksempel på en aktie, der ikke længere udviklede sig som en klassisk væksthistorie. Samtidig blev tiden til løbende analyse mindre, og det ændrede hendes prioriteringer.
I dag er hendes strategi derfor langt mere passiv. Hun siger: “Så derfor handler jeg kedelige, globale fonde nu.” For mange private investorer er det et vigtigt signal. Brede fonde giver eksponering mod mange selskaber og markeder på én gang, hvilket typisk reducerer selskabsspecifik risiko og gør strategien lettere at holde fast i gennem volatile perioder.
Højere risiko i aktiespillet
Selv om hendes rigtige portefølje er blevet mere defensiv, vil hun bruge en helt anden tilgang i Millionærklubbens Aktiespil, som starter 7. september. Her får deltagerne 1 million fiktive kroner at handle for over otte uger. Den korte tidshorisont og fraværet af reel kapitalrisiko ændrer ifølge hende spillereglerne markant.
Hun siger: “Jeg er lidt af et konkurrencemenneske, og i aktiespillet vil jeg gøre noget helt andet end normalt.” Den forskel er central set med investorbriller. En strategi, der kan give mening i et kortsigtet spil, er ikke nødvendigvis den samme, som er rationel i en langsigtet privatøkonomi. Mange forveksler de to discipliner, men tidshorisont og risikostyring er afgørende for, hvilke aktier og sektorer der er relevante.
Hendes foreløbige fokus i spillet er selskaber, der kan drage fordel af investeringer i kunstig intelligens – især infrastrukturen omkring AI. Efter Nvidias seneste regnskab, som ifølge hende var bedre end mange havde frygtet, vil hun blandt andet se på områder som nedkøling. Derudover nævner hun danske Vestas som en mulig kandidat med henvisning til energisektoren, ligesom hun holder øje med forbrugsaktier som Nike og Starbucks.
Hvorfor begyndere kan lære noget her
Benedikte Løje Nielsen ser aktiespillet som en lavrisiko-indgang til markedet, særligt for dem der endnu ikke er kommet i gang. Det gælder ikke mindst investorer, som tøver med at købe deres første aktie af frygt for at begå fejl. Et simuleret marked kan give praktisk erfaring med kursudsving, handelsomkostninger og porteføljevalg uden at sætte egne penge på spil.
Hun siger: “Det her er en mulighed for, særligt for dem der måske har svært ved at komme i gang, at lære på en gratis måde. Det er ikke ens egne penge, og samtidig kan man lære, hvad for eksempel handelsgebyrer er, og hvad det kan betyde for ens afkast.” Det er et relevant punkt, fordi netop gebyrer og for hyppig handel ofte æder en større del af afkastet, end nye investorer forventer.
Hendes egen historie understreger samtidig et mere jordnært begynderråd: man behøver ikke kende alt, før man går i gang. Men man bør kende forskellen på spekulation og investering. For den langsigtede investor er brede fonde ofte et stærkere udgangspunkt end jagten på enkeltaktier med høj fortællingsværdi. For porteføljen er det sjældent den mest spændende strategi, der er den mest effektive.
- Aktiespillet starter 7. september og varer otte uger.
- Benedikte Løje Nielsen investerer privat primært i brede, globale fonde.
- I spillet vil hun fokusere på AI-infrastruktur, Vestas samt udvalgte forbrugsaktier.
- Hendes mål er at slå markedet og ende i den øvre kvartil blandt deltagerne.