Danskere med flere jobskifter bag sig kan have betydelige pensionsmidler stående i gamle ordninger, som de ikke længere indbetaler til. En analyse fra pensionsplatformen Pensure viser, at der blandt 28.860 personer og mere end 107.000 pensionsaftaler står samlet 8,4 mia. kr. i såkaldte hvilende pensionsordninger. For de personer, der indgår i analysen, svarer det i gennemsnit til knap 300.000 kr. hver.
Det gør historien relevant langt ud over privatøkonomi. Pension er for de fleste danskere den største finansielle aktivpost efter boligen. Når store beløb står spredt på flere ordninger med forskellige omkostninger, investeringsprofiler og forsikringsdækninger, kan det få direkte betydning for det langsigtede nettoafkast.
Pensure peger på, at mange ganske enkelt mister overblikket, når de skifter job, branche og pensionsselskab flere gange gennem arbejdslivet. Resultatet bliver ofte, at gamle ordninger fortsætter i baggrunden uden aktiv stillingtagen fra kunden.
“Det er ikke småpenge. For mange er det her et beløb, der kan få betydning for deres økonomiske fremtid,” siger Jon Reitz, stifter og administrerende direktør i Pensure, i en pressemeddelelse.
Hvorfor det betyder noget for opspareren
En hvilende pensionsordning er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Pengene står fortsat investeret, og nogle ældre ordninger kan have vilkår, som det vil være dyrt eller uhensigtsmæssigt at opgive. Det gælder eksempelvis ordninger med gunstige forsikringsdækninger eller lave historiske omkostninger.
Men den anden side af regnestykket er mindst lige så vigtig. En gammel ordning kan fortsat trække administrationsgebyrer, investeringsomkostninger og forsikringspræmier, selv om der ikke længere kommer nye indbetalinger ind. Over en årrække kan det reducere den samlede opsparing mærkbart, især hvis investeringsprofilen samtidig er for defensiv eller ikke længere matcher kundens tidshorisont.
For en investor er det den klassiske udfordring i langsigtet formueopbygning: Små løbende omkostninger får stor effekt, når de arbejder mod afkastet år efter år. Derfor handler pensionsoverblik ikke kun om at finde “glemte” penge, men også om at optimere kapitalens arbejdsvilkår.
8,4 mia. kr. står stille
Analysen bygger på pensionsdata fra 28.860 personer og mere end 107.000 pensionsaftaler. Det giver et gennemsnitligt billede af, hvor udbredt problemet er blandt personer med flere pensionsforhold. De 8,4 mia. kr. dækker opsparinger fra tidligere ansættelser, hvor indbetalingerne er stoppet, men hvor midlerne fortsat står placeret.
Det er værd at holde fast i, at gennemsnittet på næsten 300.000 kr. ikke betyder, at alle har et tilsvarende beløb stående. Nogle vil have langt mindre, andre væsentligt mere. Pointen er, at størrelsesordenen er høj nok til, at en gennemgang kan være økonomisk relevant for en stor gruppe danskere.
Set med markedsbriller understreger analysen også, hvor stor en del af danskernes formue der er bundet i pensionssystemet. Kapitalen er investeret i aktier, obligationer og alternative aktiver, men kundens reelle afkast afhænger ikke kun af markedsudviklingen. Omkostningsstruktur, produktvalg og forsikringspakker spiller også ind.
Ikke alle gamle ordninger bør flyttes
Det oplagte spørgsmål er, om gamle pensioner bare skal samles ét sted. Svaret er mere nuanceret. En konsolidering kan give bedre overblik og i nogle tilfælde lavere samlede omkostninger. Den kan også gøre det lettere at tilpasse risikoen på tværs af hele pensionsformuen.
Omvendt kan en flytning udløse tab af særlige vilkår. Nogle ældre ordninger kan indeholde attraktive garantier eller forsikringsdækninger, som ikke kan genskabes i nye produkter. Derfor er den investerbare vinkel ikke, at alt gammelt skal ryddes op med hård hånd, men at hver ordning bør vurderes konkret.
Det centrale spørgsmål for opspareren er:
- Hvilke omkostninger løber fortsat på ordningen?
- Hvordan er pengene investeret i dag?
- Passer risikoen til tidshorisonten frem mod pension?
- Er der forsikringer knyttet til ordningen, som stadig giver værdi?
- Indeholder ordningen særlige vilkår, som går tabt ved flytning?
Et overset afkastspørgsmål
Pensionshistorier bliver ofte behandlet som forbrugerjournalistik. Det er kun halvdelen af billedet. For læsere med fokus på formue og portefølje er dette i praksis et afkastspørgsmål. Hvis en hvilende ordning ligger i et dyrt produkt med lav eksponering mod vækstaktiver, kan alternativomkostningen være betydelig over 10, 20 eller 30 år.
Det gælder især i et marked, hvor forskellen mellem bruttoafkast og nettoafkast bliver afgørende. To ordninger kan være eksponeret mod de samme aktivklasser, men ende med forskellige resultater, hvis gebyrer og forsikringsbetalinger æder en større del af afkastet i den ene.
Pensure opfordrer derfor kunderne til løbende at gennemgå deres pensioner og sikre, at ordningerne fortsat passer til behov og økonomi. Budskabet er enkelt: Passivitet er også et valg, og på pensionsområdet kan det valg blive dyrt.
“For mange er det her et beløb, der kan få betydning for deres økonomiske fremtid,” siger Jon Reitz.
For investoren er konklusionen tilsvarende enkel. Gamle pensionsordninger er ikke bare administrative efterladenskaber fra tidligere job. De er kapital, og kapital uden løbende styring risikerer at levere et svagere resultat end nødvendigt.