Investeringskulturen får et politisk rygstød
Firkløverregeringens nye grundlag er nu lagt frem, og for investorerne er der usædvanligt konkrete nyheder i vente. Ambitionen er klar: Danmark skal transformeres fra en nation af opsparere til en nation af investorer. Det vigtigste værktøj i den plan er en markant opgradering af Aktiesparekontoen (ASK), som fremover skal være det primære redskab for private investorer.
Regeringen vil hæve loftet på aktiesparekontoen til 500.000 kroner. Det er et voldsomt hop fra det nuværende niveau, og det gør kontoen langt mere relevant for dem med større porteføljer. Samtidig bliver reglerne for indskud lavet om, så det fremover kun er det oprindelige indskud, der tæller mod loftet. Det fjerner en stor barriere, da kursstigninger ikke længere vil blokere for, at man kan sætte flere penge ind på kontoen.
Mulig omlægning af lagerbeskatningen
Hvis man kigger på den langsigtede gevinst, er der en anden vigtig detalje i vente. Regeringen vil nemlig undersøge muligheden for at ændre selve måden, man bliver beskattet på i ASK-regi. I dag betaler man skat hvert år af gevinster, man endnu ikke har indløst – det såkaldte lagerprincip. Det tvinger ofte investorer til at sælge ud eller finde ekstra penge frem til skattefar hvert år. En overgang til realisationsbeskatning vil ændre alt, da pengene så kan få lov at arbejde uforstyrret i mange år.
I regeringsgrundlaget står der direkte: “Regeringen vil hæve loftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr., og så ændres opgørelsen, så det vil blive det originale indskud, der tæller.” At man overhovedet vil undersøge beskatningsformen tyder på, at politikerne har indset, at lagerbeskatningen bremser lysten til at investere.
Selskabsskatten sænkes – med undtagelser
Der er også gode nyheder til det danske erhvervsliv og dem, der ejer aktier i danske selskaber. Regeringen planlægger at sænke selskabsskatten med i alt 3 procentpoint over de næste tre år. Det vil isoleret set give mere på bundlinjen og give plads til større udbytter. Men investorerne skal være vågne: Den finansielle sektor får ikke del i lempelsen. Det skaber en skævhed i C25-indekset, hvor industriselskaberne får en fordel, mens bankerne bliver holdt udenfor.
Samtidig bliver grænsen for aktieskat rykket. Den stiger med omkring 20.000 kroner, så man fremover kan hente gevinster for op mod 110.000 kroner hjem til den lave skattesats på 27 procent. Det gør det alt andet lige lidt sjovere at tage en risiko på aktiemarkedet.
Boligmarkedet og rentefradraget som finansieringskilde
Selvom investorerne får mange gaver, skal pengene findes et sted. Her kigger regeringen mod boligsektoren. Der bliver indført et loft over rentefradraget på 300.000 kroner for ægtepar og 150.000 kroner for enlige. Det vil især ramme investorer med store ejendomsporteføljer i personligt regi og boligejere med store lån i de dyre områder.
Derudover bliver der nedsat en kommission, som skal se på modeller for beskatning af boliggevinster. Selvom regeringen lover, at man ikke skal betale skat af de værdistigninger, man allerede har optjent, er det et markant skifte i princippet om skattefrie boliggevinster. For investorer kan det betyde, at aktier bliver endnu mere attraktive sammenlignet med mursten.
Skattereform og arveafgift
Hele skattesystemet står til en forenkling, hvor både toptopskatten og mellemskatten bliver skrottet. Det nye system får en bundskat op til 777.900 kroner og en topskat på 15 procentpoint derover. Det giver flere penge mellem hænderne til dem med de højeste indkomster, hvilket historisk set plejer at sende flere penge ind på investeringsmarkedet.
Når det gælder arv, bliver bundgrænsen hævet til 550.000 kroner, hvilket hjælper de mindre boer. Men de rigtig store formuer står til at blive beskattet hårdere. “Der indføres et nyt progressionstrin, så boer på over 10 mio. kr. beskattes med yderligere 15 procentpoint,” lyder det i aftalen. Det kræver, at formuende investorer og familievirksomheder får styr på deres generationsskifte i god tid.
Alt i alt tegner regeringsgrundlaget et billede af en klar prioritering af aktiemarkedet. Regningen bliver betalt gennem lofter over fradrag og højere skatter på de største formuer og boliggevinster. For den aktive investor bliver Aktiesparekontoen uden tvivl et af de vigtigste værktøjer frem mod 2030.