Nye skatteregler flytter milliarder mellem danskerne
Der er lagt op til en stor omgang med de danske skatter. Med regeringens nye reform bliver der rykket ved de grundlæggende balancer i vores indkomstskat, og det skaber både vindere og tabere. Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, har regnet på tallene. Og konklusionen er klar: Reformen giver en mærkbar lettelse til de højeste indkomster, mens finansieringen bliver hentet via en bredere og mindre synlig skattestigning.
Hovednummeret i reformen er, at mellemskatten på 7,5 procent forsvinder. Den har ellers ramt alle med en indkomst over cirka 641.200 kroner efter AM-bidrag. Ved at fjerne det lag bliver systemet mere enkelt, men det giver især luft i budgettet hos dem, der befinder sig i de øvre indkomstlag.
Nye topskattesatser – de fleste vinder på omlægningen
Selvom mellemskatten ryger ud, er det nye system stadig en lidt indviklet sag for dem, der betaler topskat. Regeringen indfører nemlig en ny model, hvor topskatten på 15 procent først rammer ved et højere beløb end før. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt, men fordi mellemskatten forsvinder, ender de fleste i denne gruppe med at få flere penge mellem hænderne.
For en helt almindelig topskatteyder giver fjernelsen af mellemskatten en mærkbar besparelse hvert år. Og jo højere man kommer op på lønstigen, jo tydeligere bliver gevinsten, fordi det nye topskatteknæk hæves til 750.000 kroner før AM-bidrag. Der kommer ganske vist en ny “toptopskat” på 20 procent for dem, der tjener over 2,5 millioner kroner, men for mange i toppen vil det samlede regnestykke stadig gå i plus på grund af de andre ændringer.
Las Olsens beregninger viser, at folk med høje indkomster kan se frem til en solid årlig besparelse. Det er penge, der kan ryge direkte i investeringer eller privatforbrug, hvilket kan give et løft til både aktiemarkedet og luksusforbruget.
Den oversete regning: Fastfrysning af fradrag
Men pengene skal findes et sted. For at betale for skattelettelserne bruger regeringen nogle greb, der rammer bredt. Et af de vigtigste er, at personfradraget bliver fastfrosset i 2025 og 2026. Når priserne stiger, betyder en fastfrysning reelt, at fradraget bliver mindre værd, og det er i praksis en skattestigning.
Las Olsen vurderer, at det vil kunne mærkes i de fleste danske hjem, uanset hvad man tjener. Cheføkonomen forklarer det sådan her:
»Det (fastfrysningen af personfradraget red.) vil i praksis sige, at langt de fleste skatteydere kommer til at betale knap 500 kroner mere i skat om året efter de to år, end de ellers ville have gjort.«
Det lyder måske ikke af meget for den enkelte, men når man ruller det ud over millioner af danskere, bliver det til en stor pose penge til statskassen.
Boligmarkedet og rentefradraget: Begrænset effekt
Et andet punkt i reformen er et nyt loft over rentefradraget på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for par. Med de nuværende renter kunne det ligne en trussel mod boligejerne, men Danske Banks analyse maner til ro.
Hvis et par skal ramme loftet med en rente på fire procent, skal de have en gæld på over 7,5 millioner kroner. Derfor rammer indgrebet primært de allerdyreste boliger og de mest gældstyngede ejere. Las Olsen forventer ikke, at det vil ryste boligmarkedet:
»Umiddelbart er det noget, der kun kommer til at påvirke en lille del af boligmarkedet.«
For investorer betyder det, at det brede marked ser ud til at gå fri, mens skattefordelene bliver begrænset i landets dyreste postnumre.
Investorens perspektiv: Flere penge til toppen
Set med investorbriller er det mest interessante, at de mest velhavende danskere får flere penge mellem hænderne. Når de højeste indkomster får en skattelettelse, er der større sandsynlighed for, at pengene ender i aktier eller andre investeringer, end hvis de var blevet fordelt bredt via personfradraget.
Reformen hjælper altså dem, der i forvejen har en stærk økonomi, med at bygge deres formue op. Samtidig fjerner man nogle af de barrierer, der før har gjort det mindre attraktivt at give den en ekstra skalle i de høje lønlag. Det kan på sigt få specialister og ledere til at arbejde mere, hvilket ofte hænger sammen med, hvor produktive virksomhederne er.